To byer, Cherieux og Arlat-Dieppe, en flod med sluse, slottet Den Sorte Svane, en  bratchspillende, smuk, kvindelig slusekommandant, en  renæsscanceskikkelse af en biskop og en ældre læge er nogle af romanens personer.

Kærligheden trives som altid. Kirkens og magthaveres mere eller mindre  klodsede forsøg på at bevare grebet latterliggør sig selv, og uretfærdighed skildres med et muntert og ironisk glimt i øjet. Den franske revolution kappede i bogstaveligste forstand hovedet af Frankrig, og revolutionen åd sine egne børn. Men det tog hundrede år før dønningerne havde lagt sig, Napoleonstiden var helt væk og de store forandringer havde bredt sig til den franske befolkning, økonomisk og kulturelt.

De nye industri-mirakler og udplyndring af kolonier skabte umådelige rigdomme, millioner af arbejdspladser og to nye

klasser i samfundet, arbejderklassen og middelklassen. Lægevidenskabens landvindinger begyndte at holde sit indtog. Kvindebevægelsen så dagens lys. Religionens magt havde fået sit afgørende knæk.

Den franske revolution betød en såre interessant nyskabelse: Gastronomien. Da kokkene hos adelen pludselig stod uden arbejdsgiver, forlod de slottene og åbnede spisesteder i byerne og på landet, ikke bare en kro med en humpel brød, en skive

pølse og et krus øl eller vin, men restauranter. Forfinet kokkekunst, hvide duge og elegant servering. Det franske køkken

blev model for verdens gastronomi. Derfor er bogen også krydret med lidt gastronomi (med opskrifter). Bon appetit!